23-06-2020

Kreativitet ~ et værktøj til indre ro og healing :-)

Jeg blev så grebet af at arbejde med akvarelmaling og doodle-mønstre i kombination med hinanden forleden, at jeg fortsatte legen :-)

Kreativitet er i øvrigt et SUPER konstruktivt 'værktøj' i livet til at finde indre ro, som selv-healing og i arbejdet med sin personlige udvikling, som jeg jo skriver en hel del om. Smiler.......

Kreativitet er en slags kærlig favnen af alle dine følelser ~ sorg, smerte, uvished, kaos, rastløshed, tomhed.......men også en kærlig favnen af glæde, som man kan komme i kontakt med, når man folder sit indre legebarn ud i kreative aktiviteter :-)

Kreativitet er mange forskellige ting ~ male, tegne, sy, lave mad, samle ting, bygge, skrive, havedyrkning, indretning.........og alt muligt andet :-)

Nogle af mine yndlings kreative sysler er at male, tegne, brodere, hækle, skrive, lave mad, sætte genbrugsmøbler i stand, fotografere, og så holder jeg meget af at lave små projekter på hus og i have....og lave fine mandalaer med blomster, der er på nippet til at visne :-)
og egentlig er der mange andre ting på listen, men så bliver dette skriv vist aldrig færdigt :-)

Hvad holder du af at beskæftige dig med af kreative sysler?

Er der noget, du holdt af én gang, som du kunne tage op igen?

Nedenfor dette skriv deler jeg en lille sød historie om at bruge kreativitet som healing af din sjæl. En samtale mellem en bedstemor og hendes barnebarn.
En historie min veninde sendte til mig én dag, og som jeg synes er så smuk og sigende :-) Læs med hvis du har lyst :-)

Ønsker dig en dejlig solskins-tirsdag:-)

Kærligst Gitte