21-02-2020

Indre ro

Uanset, hvor vi er i vores liv ~ om vi følger månens energier eller livets eget flow, eller måske en god kombination, så er det et super effektivt 'værktøj' hver dag at give os selv små alene-pauser, hvor vi lige kan trække vejret, sætte to-do-listen på pause-knap og finde indre ro. Finde ro og balance i krop og sind ~ lytte til vores egen indre stemme. Det kan være svært i en hverdag, der for mange er præget af travlhed og mange bolde i luften, og pludselig lever man som en slags 'autopilot' ~ langt væk fra hjertets hvisken.

Find et dejligt sted i naturen og sæt dig og nyd en lille stund for dig selv. Slå sanserne til og sug til dig af naturens healing. Det er helt gratis og du kan vælge at starte denne nye sunde vane i dette nu.

Synes du, det er interessant at læse om, hvordan månen påvirker os, har jeg delt lidt inspiration nedenfor ~ Månen i Mercury Retrograde, som også er en tid, hvor det handler meget om det her med at grounde sig selv og lytte til krop og sinds behov for hvile og trække sig lidt tilbage fra 'verdens' støj, så vi kan høre og følge vores egen sandhed.

Smuk fredag og weekend til dig :-)

Kærligst Gitte

OBS: Maleriet 'Listen to the whisper of your heart' kan også ses under Malerier Motiver.