Jeg har i en del år beskæftiget mig rigtig meget med personlig udvikling gennem min egen rejse og erfaringer i livet. Fra at være et menneske, der tilpassede mig alle andre og meget sjældent lyttede til mig selv og mit hjerte, har jeg ved hjælp af selvstudie, kurser, uddannelse og vilje, og ved at blive ved med at eksperimentere og være åben for at lære nyt om mig selv og andre mennesker, opnået at skabe et liv, hvor jeg lever ud fra min egen sandhed ~ mit eget hjerte.

Jeg bruger min egen livserfaring og læring, når jeg vejleder mine klienter. Jeg har erfaring indenfor mange områder. Men det vigtigste for mig, er at arbejde med DIG og NU'et ~ hvordan ser dit liv ud lige nu og her, og hvad kan du gøre for at opnå større glæde i livet og bruge dit fulde potentiale indenfor forskellige områder i dit liv.

Jeg er uddannet indenfor Mindfulness, Mentoring / Coaching og er herudover BodyBliss-behandler.

Jeg har også med stor nysgerrighed studeret emner indenfor blandt andet området 'Krop & Sind', og hvordan dette hænger sammen. Det, jeg har opnået viden indenfor, har jeg eksperimenteret med i mit eget liv og har erfaret, at det også kan hjælpe andre mennesker til at blive mere opmærksomme på, hvordan vi kan skabe et sundere liv for os selv, ved at begynde at observere vores krops signaler, for det kan være vigtige meddelelser til os om, at der er noget i vores liv, vi skal give noget kærlig opmærksomhed og ændre på.

I mit arbejde som Bodybliss-behandler, gør jeg bla. brug af en form for personlighedslæsning, såfremt min klient ønsker det. Ud fra de områder, hvor min klient har skavanker/blokeringer i kroppen, samarbejder vi omkring det at få skabt balance på det område.

Hvert område i kroppen kan give et billede af, hvilket område, der skal arbejdes på.

Kroppen er en stor guide til selv-helbredelse, hvis vi er åbne overfor at lære om det og samarbejde med det, den fortæller os.

Jeg tilbyder coaching & bodybliss-behandling for både voksne & børn/unge.

Se mere information under rubrikkerne Coaching og Bodybliss-behandling :-)

Kærligst Gitte